"En kompleks og særdeles udfordrende forestilling iscenesat med bemærkelsesværdig genialitet."
-- The Herald, Edinburgh
"En eksplosion i sanseindtryk. Tænk, at der findes den slags teater!"
-- Folketidende
"Ravicchio er fortsat en billed- og teatermager af de sjældne og originale. Hvert eneste øjeblik står knivskarpt, mens poesien overraskende og konstant veksler med komedien (...) Og så har Elisabeth Befrits vist aldrig været sjovere end her. Hun er ekstragevinsten i en forestilling, der i forvejen ligner en sikker vinder."
-- Jyllands-Posten
"Teater med internationalt forvandlingsformat og fantasi (...) Ravicchio skaber teater, der forvandler. Teater, der forandrer både sig selv og tilskueren gennem et utal af uforudsigelige påfund (...) Seks skuespillere er på scenen i mindst 20 roller, imponerende diskrete og ensemble-disciplinerede."
-- Information
"Jeg var lykkelig, da jeg gik ud fra premieren på 'Luft og Vand'. Ikke fordi det var slut - den rige magiske verden fra stykket ville jeg tværtimod gerne abonnere på i mine drømme (...) Historierne er fortalt så sympatisk og rigt, så modigt og humoristisk, at jeg ofte fik tårer i øjnene af grin (...) Jeg synes rigtig mange skal se den."
-- Ekstra Bladet